Bamboospirit

Græs der kan vokse med mere end 30 cm. i døgnet, blive omkring 40 meter højt og næsten 60 år gammelt. Det lyder rigtig meget som en hver haveejers mareridt. Det er det nu ikke, tværtimod, det er en af de største planter i Vietnam, fysisk, mentalt, spirituel, mytologisk.

Bambus er en græsart, verdens højeste græs, en samlet betegnelse for forveddede græsser med lange letvægtere af stængler hårde som ben pga. det høje kiselindhold og mange af dem hule indeni. Som mennesker blomstrer det smukkest i slutningen af livet, når det i mere end en betydning, er størst.

Stammer sandsynligvis fra Kina hvor bambus er registreret 7000 år tilbage. Er udviklet fra forhistoriske græsarter, hvor bladene blev brugt som foder for dyr, antager forskere, tænk blot på pandaens appetit på bambus!

Der er alt andet end enighed om, hvor navnet bambus stammer fra, logikken vil sige hjemlandet Kina, men malaysisk sprog og hollandske kolonifolk er de mulige kreatører af navnet, som kombinerer det lokale ”mambo” med hollændernes udtale ”bamboes”. Er det svaret, er det ligetil at fastslå, at ordet opstår mellem 1590 og 1600. En anden forklaring er at ”mamboo”, blev udtalt bamboo og lød som den eksploderende lyd, ilden gav fra sig, når bambus brændte.

I Vietnam vokser bambus stort set i hele landet, højt, solidt, stærkt, hvor der rodfæstet i jorden rækker mod himlen. Et, for vietnameserne, smukt symbol på modstandskraft, vedholdenhed, styrke, en vilje til uovervindelighed i menneske, familie og land. I modgang og medgang. Vokser, som vietnameseren og familien aldrig alene, altid i klynger. Et, for vietnameserne, smukt symbol på fællesskabet, loyaliteten, samhørigheden i familie og land. Vi står sammen, hjælper, støtter og beskytter hinanden, som bambussen gør det. En styrke der kan medvirke til at styrke mennesker og verden omkring den enkelte. En cyklus, når de gamle dør, overtager de unge deres plads, i den vietnamesiske kultur, familien og landet.

Bamboospirit kalder de den.

”Når bambussen ældes, spirer bambusskuddene frem” siger et smukt vietnamesisk ordsprog.

Bambus vokser lige op, dens rødder horisontalt og fletter sig ind i sine omgivelser, jord, sten, andre træer og buskes rødder. Står tæt, tilpasser sig naturens udfordringer, bøjer sig, stærkt forankret i jorden, for de voldsomme vinde og monsuner, bliver ikke rykket op ved roden, rejser sig når stormen har lagt sig. Holder sammen på sine omgivelser, modvirker erosion og støtter og hjælper. Som vietnameserne gør det, i fællesskab, rejser sig op igen og igen, efter krigene, sulten, fattigdommen, tyfonerne. Ydmyghedens dyd, tro på dig selv og dine værdier, vær ikke mere end andre men mød dem og verden med ydmyghed og styrke.

”Vær som bambus, jo højere du vokser, desto dybere bøjer du”

Ukendt.

Der er mange af dem, både vietnamesere og bambus, ca. 300 af verdens omkring 1500 kendte bambus vokser i Vietnam. Blomster på træer og buske fortæller os at foråret, en ny tid, er på vej. Sådan er det med bambussen, blomstrer den, er det en smuk, fuld af vemod og symbolik, måde at fortælle os at plantens liv er ved at rinde ud, giver plads til at nyt skal komme.

Et enkelt produkt, rigt og mangfoldigt, som sine sorter, i sin anvendelse i årtusinder. En bambusstang og to flettede bambuskurvekurve er klassikeren, fyldt med ris, friske fødevarer, oftest båret af en kvinde, som også bærer den traditionelle koniske bladhat non la, hvor rammen er lavet af bambus. Vi møder dem, stadig, overalt i Vietnam, er et symbol og et sindbillede, ikke kun en stang og to kurve, men et symbol på de to store livgivende ris-områder, floddeltaerne i nord og syd.

Har og har haft stor økonomisk betydning som letvægts byggemateriale med styrke og fleksibilitet til utallige forskelligartede bygningsværker. Alle der har været i Me Kong-deltaet, kender udtrykket ”monkeybridge”, et af utallige unikke ikoner fra det store floddelta. De simple broer, i bambus og andre lokale materialer, krydser kanaler og floder og færdigheder og bevægelser som en abe kan være forudsætningen for at passere broen, derfor navnet. Så simpel at den kan være alt fra enkelt bambusstamme til mere sindrige bygningsværker med markant personlighed. Så markant at den inspirerede til novellen The Monkeybridge fra 1997, skrevet af den vietnamesisk-amerikanske advokat og forfatter Lan Cao

Hos de etniske minoriteter i det centrale højland- og bjergområderne i Nordvestlige Vietnam er huse traditionelt blevet opført i naturlige lokale materialer. Bambus har været et af dem, både i ud- og indvendige strukturer. Ikke alene i ud- og indvendige strukturer i bygningen, men også møbler som stole, borde, senge, skabe. Utallige af hverdagens værktøjer og brugsting har været og er fremstillet i bambus. Inde i hjemmet er klassikerne skåle, kurve, fade, spisepinde og uden for hjemmet indhegninger, landbrugsredskaber, fiskeredskaber, vandrør og vandingssystemer. Bambus har naturligvis også været anvendt til fremstilling af forskellige former for våben og fælder, i fredstid til jagt og i forbindelse med landets krige.

Bambus er endnu et, på kanten til banalt, eksempel på den dualitet landet befinder sig På den ene side et land og et folk i en rivende udvikling og forvandling, men samtidig dybt forankret i både århundrede- og årtusinde gamle traditioner. Forbinder fortid og nutid, forener fornyelse og tradition.

Arkitekter som Vo Trung Nghia/VTN Architects er et eksempel med deres huse og tilbygninger opført i bambus. Selvstændige huse og tilbygninger integreret ind i andre bygninger eller natur. Firmaet har beskrevet bambus som ”det 21århundredes grønne stål.” og er kendt for adskillige bygninger i bambus.

Et af dem er Bamboo Long House Restaurant i kystbyen Dong Hoi, hvor bambussen er anvendt i stort set alle aspekter af byggeriet. Forbundet med ikke alene elementet vand i form af bygningens form som en båd, men også fordi bygningen er åben i alle sider og på den måde forbundet med både sine omgivelser og andre elementer.

Bamboo Wing i Flamingo Dai Lai Resort i Vinh Phuc uden for Hanoi er på mange måder identisk. Bygningen, med form som en fuglevinge, er også en restaurant placeret i grønne omgivelser, som gør, at den på det nærmeste flyder sammen med naturen.

Bambus er også anvendt som smukt integrerede tilbygninger og overbygninger i eksisterende huse, eksempler er Nocenco Cafe opført på 7 etage af en bygning i byen Vinh og ikke mindst Kontum Indochine Cafe på Indochine Hotel i Kontum.

Historiske bygninger har også deres andel af bambus i arkitektur og omgivelser. To af de mest ikoniske bygninger er f.eks. Genforeningspaladset i Saigon med tre rækker, der skal forestille bambusled på facaden, som symbolsk beskytter paladset.

Bambusskoven ved mausoleet i Hanoi er symbolet på den vietnamesiske sjæl og ligeledes plantet for at beskytte mausoleet.

Spises kan den også, hvor bambusskud er en delikatesse i Sydvietnam og det ypperste af dem hedder Manh Tong og har sin helt egen smukke fortælling:

”Manh Tong var en ung mand som elskede og respekterede sin mor. En dag hun blev syg var hendes eneste ønske at smage en kop suppe med bambusrod. Det var i den tørre sæson så bambusrod var umuligt at opdrive uanset hvor Manh Tong søgte og spurgte. Opgivende satte han sig under en bambusbusk og gråd utrøsteligt. Hans tårer fik bambussen til at spire og Manh Tong kunne tage skuddene med hjem og tilberede suppe til moderen. Efter at have spist suppen kom hun sig og siden da har man kaldt denne type bambus for Manh Tong”.

Com Lam, ”bambuskogt ris” er fra den anden ende af landet, de bjergrige egne i nordvest. En tidlig udgave af take away blandt de etniske minoriteter. Stivelsesholdige og udblødte ris blev fyldt i friske grønne bambusrør lukket med bananblad og efterfølgende tilberedt over åben ild, hvor vand og væsken i bambussen udgjorde det for vand som risen blev tilberedt i. Røret kunne så medbringes som madkasse i marken, skoven eller på rejse. Er et ubetinget must taste, når rejsen går op i bjergene, et enkelt måltid med en helt vidunderlig smag og duft når man bryder bananblad og bambus og dypper de bløde klumper af ris i salt med ristede knuste sesamfrø og peanuts.

Utallige klassiske vietnamesiske musikinstrumenter er fremstillet af bambus. Alle dele af bambus anvendes i fremstillingen, intet går til spilde. Instrumenterne inddeles traditionelt i tre grupper: blæseinstrumenter, strengeinstrumenter og slagtøj.

”Vietnam has soil and climate conditions favorable for growing bamboo. Bamboos physical structure is conducive to making musical instruments. Chinese or hPilippine bamboo is thicker and has more closely spaced knots, so it produces lower, more opaque sounds. Vietnamese instruments produce purer, more echoing sounds. Bamboo musical instruments are a source of vietnamese pride.”

Nguyen Thi Hoa Dang, Vietnam National Academy of Music.

Fløjteinstrumenter laves typisk af stammen, blade kan anvendes til at skabe lyde og til klokker, castagnetter og trommestikker bruges ofte bambusrod. Bambussens anvendelse og instrumenternes udformning varierer alt efter hvor man er er landet, instrumenterne differentierer på mange måder de 54 etniske grupper og bambussen forener dem. Bambus indgår også i dansen som bambussen ledsager, den mest klassiske er Mua Sap ”bambusdans” hvor bambusstykker slås mod hinanden, medens de dansende hopper over lange bambusstænger.

Listen over anvendelsesmuligheder, fortidige som nutidige, er noget nær uendelig. Bambuskul bruges som vandfiltre, bambusfibre er blødere end bomuld og derfor anvendelig i tøjproduktion. Ligesom bambus kan anvendes i papirproduktion.

Bambus har også sine smukke fortællinger i den vietnamesiske mytologi. En af dem handler om den unge mand Khoai:

Khoai arbejdede loyalt, hårdt og ihærdigt for en rig mand, hvis datter han elskede højt. Den rige mand var bange for at Khoai ville rejse og han ville miste en dygtig ansat. Derfor lovede han Khoai at han ville få de smukke unge datter hvis han ville arbejde for ham i tre år.

Årene gik, Khoai holdt sit ord og arbejdede hårdt som lovet. Efter det tredje år skiftede den rige mand mening og gav Khoai en umulig opgave: Han skulle finde en hel bambusstilk med hundrede stykker. I afmagt over opgaven bad Khoai Buddha om hjælp. Buddha sagde han skulle finde hundrede bambusstykker og lærte ham en magisk sætning: ”Gå sammen med det samme, skil ad med det samme”.

Khoai gik tilbage til den rige mand med bambusstilken nu sammensat af de hundrede stykker. Nysgerrigt rørte den rige mand ved bambussen og ved Buddhas magi klistrede hans hånd sig uløseligt til den. Kunne ikke blive fri før end han lod Khoai gifte sig med datteren og endelig fik Khoai sin elskede og den rige mand sin hånd igen.

Bambus gror og dyrkes i hele Vietnam og anvendes naturligvis til fysiske minder, man som besøgende kan tage med hjem fra det s-formede land. Brugsting og kunsthåndværk kan købes noget overalt i butikker og specialforretninger med kunsthåndværk, på markeder og indkøbscentre. Flere landsbyer i Vietnam fastholder også traditionen med anvendelse af bambus og langt de fleste af dem kan besøges for at se bearbejdning og produktion på nærmeste hold.