Bøflen, vandet og mennesket

Vietnam er fuld af stærke og smukke ikoniske symboler på landets mangfoldige kultur. Et af de mest magtfulde, i mere end en forstand, er vandbøflen. Et både visuelt og fysisk symbol på landets landbrugskultur.

Det første møde med dyret kan være på grænsen til frygtindgydende. Ønsket om tilpas sikker afstand kæmper en indædt kamp med det gysende ønske om at komme helt tæt på det mageløse store grå dyr.

Store og tunge som et konkret fysisk og spirituelt vidnesbyrd og symbol på deres betydning og værdi for både ejer og kultur. Værdsat, passet og plejet som et familiemedlem. Symbol på det hårde nødvendige arbejde i timevis i marker uanset vejrlig, under bagende sol og i silende regn.

En beskrivelse af dyret i den tæmmede udgave er fascinerende. Har man bare en gang været tæt på den, er man risikozonen for at blive håbløst fortabt til det smukke dyr og dets fortælling.

Et socialt og gruppeorientret dyr med imponerende mål: 2,40-3,00 m. lang og 1,5-1,9 m. høj ved skuldrene, en vægt som ubesværet sniger sig op på minimum 550-700 kg og med haler som piske på 60-100 cm. ud til den buskede halespids. Begge køn har adskilte bagud vendte horn, hunbøflens mindre, uanset hvad, står de i kontrast til ørene der i den sammenhæng fremstår som små og så har den kun tænder i undermunden. Fremstår stort set hårløs som en nyfødt baby med hud i grå og askegrå nuancer, med et bestemt symmetrisk mønster tillægges den beskedne hårvækst lykke og godt helbred for ejeren.

”The husband ploughs, the wife sows, water buffaloes draw the rake and are friends of the children.”

Ordsprog.

Asiatisk vandbøffel, bubalus bubalis, hedder den tæmmede og opdrættede på latinsk og bubalus arnee, når den lever vildt og som anses for at være stamfaderen til den nu opdrættede vandbøffel og som vildtlevende desværre en af mange truede dyreracer. Inddeles i yderligere to kategorier: flodbøflen og sumpbøflen, hvor den sidste er det smukke dyr, man primært ser i Sydøstasien og dermed også i Vietnam.

Kilde: Animal Diversity Web, Michigan University.

Knyttet til det livgivende vand hvor den boltrer sig med en næsten naturstridig elegance. Væske til kroppen i mere end en forstand, her regulerer bøflerne temperatur, når køler de ned i vand og mudder og svælger i floder, søer og vandhullers udbud af velsmagende næringsrige vandplanter til den store krop.

”If there is magic on this planet, it`s contained in water.”

Citat: Loren Eiseley

Som et noget nær loyalt familiemedlem trækker det store tunge læs, arbejder i timevis uanset vejrlig, ydmygt og trofast når marker pløjes og bearbejdes, vogne trækkes og mennesker, varer, afgrøder flyttes, ja selv våben under krigene.

Kan ikke erstattes af maskiner fordi svimlende mængder af Vietnams rismarker er små og mange er lagt ud på højlandets bakkedrag og bjergsidernes terrasser, hvor det er umuligt for maskiner at komme frem til endsige køre, vende og dreje i. En traktor eller andet mekanisk redskab er kostbart og dyr i drift og vedligehold, det er vandbøflen ikke.

Vandbøflen er placeret som nr. to i den vietnamesiske zodiac ifølge månekalenderens 12årige cyklus, hvor hvert år er repræsenteret ved et dyr. En gammel folkelig overlevering fortæller at da rækkefølgen af år, opkaldt efter navne på dyr, skulle fastlægges, besluttede Jadekongen, at de forskellige dyr ville blive placeret i den rækkefølge, de ankom til ham, i det væddeløb der blev kaldt ”The Great Race.” En af løbets udfordringer var at krydse en rivende flod. Katten og rotten var smarte og frække, især rotten. De overtalte den godmodige, hjælpsomme vandbøffel til at hjælpe dem over floden siddende på ryggen af det store dyr. Kort før de nåede frem til den modsatte bred, skubbede rotten katten i vandet, sprang ind på flodbredden og ankom som det første dyr til Jadekongen og blev dermed det første dyr i zodiacen.

A river seems a magic thing. A magic, moving, living part of the very earth it self.”

Citat: Laura Gilpin

Uanset at den ”kun” er nr. to, er den hyldet og æret i litteratur og folkelige fortællinger, skuespil og vanddukketeater, malerier og film, bøffelfestivaler og er et af de mest yndede og fotogene motiver for besøgende i landet.

Den berømte sø West Lake, Ho Tay på vietnamesisk, hed tidligere Ho Trau Vang ”Den Gyldne Bøffels Sø” efter en fortælling om en vandbøffel som efter at være blevet fordømt af en shaman, stak af fra sit skjulested i bjergene Tien Du, Bach Ninh. Inde i det der senere blev til hovedstaden Hanoi, stampede den så hårdt i jorden, at der blev dannet store huller, som fyldtes op med vand og blev til søer.

I filmen ”Buffalo Boy” fra 2004 af Minh Nguyen-Vo, spiller vandbøflen og vandet markant rolle og deres betydning bliver mere end fastslået på smukkeste og rørende vis:

I filmen får vandbøflerne ofte mere opmærksomhed end menneskene gør. Filmen er fyldt til bristepunktet med snak og samtaler om det store prægtige dyr. Et eksempel er hvor et ægtepar diskuterer skønheden i de store flokke af vandbøfler de har set.

Sådan er det også med os som iagttagere i Vietnam, tager man billeder af en vandbøffel, skal man naturligvis se dem som et minde om og fra Vietnam, man kan også se dem som et flerdimensionelt billede af en kultur, hvor selv det der umiddelbart er en selvfølgelig hverdagsting, kan afsløre og fortælle om dybderne i kulturen.