Gløden og ilden

Man ser dem overalt i Vietnam, både i hverdagen og på helligdage På altre i pagoder, templer og hjem, skåle og krukker, i hjem og butikker, restauranter og hotelreceptioner og i bussens nummerplade, i træer og statuer, ved helligdomme, på stævnen i både, enkeltvis og i store og små bundter.

Mest af alt ser vi dem i hænderne på vietnameserne. De duftende røgelsespinde og den bølgende røg de afgiver. Med ilden, gløden og røgen bliver man som besøgende indhyllet i et spirituelt univers af de smukkeste.

Incense sticks hedder de på engelsk. Incense fra det latinske ”incendere”, at brænde.

En simpel og spinkel genstand i bambus og savsmuld som hedder ”huong” i Nordvietnam og ”nhang” i Sydvietnam. Det store findes ofte i den lille detalje, materialets kvalitet, evne til at gløde, fordele røg og duft, kunsten at samle materialerne i en helstøbt enhed af glød, duft og røg.

Røgelsespinde fremstilles i utallige udgaver og kan kategoriseres derefter: Duft, form eller materialevalg f.eks. hvor der i Vietnam anvendes primært tre forskellige typer: Spiral, kegle og den klassiske røgelsespind.

Den anvendte bambus til røgelsespindene må hverken være for ung eller for gammel. Udblødes først og luft- eller soltørres inden den findeles i de mindre pinde, som farves i forskellige kulører, tørres endnu en gang inden den let klistrede masse af savsmuld rulles på den spinkle pind, som så tørres en sidste gang.

Nu anvendes forskellige typer savsmuld. Skal det være helt traditionelt og originalt, skal det være savsmuld af barken fra o duoc træet, som indeholder aromatiske olier og er naturligt klistret og kan binde til bambuspinden. Den tilsættes almindelig savmuld med aromatiske olier eller pulver som feks. agartræ, eucalyptus og kanel for at afgive dufte når røgelsespinden brænder, eller gløder om man vil.

Røgelsespinden tændes med tændstik, lighter eller som man ser det ved mange altre, ved et lille lys som står på eller ved siden af alteret. Antallet af røgelsespinde skal som udgangspunkt være ulige og er almindeligvis samlet i små bundter. Tre er ofte minimum som symbol på Himlen, Jorden og Mennesket. Undtagelsen er begravelser hvor der kun anvendes to. Man holder om røgelsespindene med begge hænder. Pust aldrig på flammen der blusser op, når røgelsespinden tændes, af den simple årsag at dårlige kommer ud af vores mund. Røgelsespindene rystes til flammen slukkes og man bukker efterfølgende tre gange, beder og ønsker tre gange, inden røgelsespindene respektfuldt placeres på alteret, eller i den lille urne fyldt til bristepunktet med aske.

1 pind: Symbol på hjertet

2 pinde: Bruges i begravelsestiden

3 pinde: Himlen, Jorden og Mennesket

5 pinde: 5 elementer

7 & 9: Bøn om at gode ting vil ske

1 & 9: Kan have den samme betydning at alt er forgængeligt og midlertidigt.

Gløden skaber røgen og røgen bliver den symbolske bro mellem det synlige og konkrete fysiske menneskelige liv og det spirituelle liv af himlen, jorden, forfædre og guder. Bliver bindeleddet til de sjæle som lever videre efter det fysiske liv.

Det smukke spirituelle liv i hverdage og højtider og som det opleves i deres forhold til verden, i både fortid, nutid og fremtid. Bindeleddet i livet, fra velkomsten hvor man hylder, at en lille ny er kommet til verden, til hyldesten af elskede forfædre der er gået bort.

Røgelsespinden er til brug i både hverdagen og højtiden, til alle de tidspunkter hvor man på den ene eller anden måde ønsker, eller har brug for at bede.

Votivpapiret har stort set samme funktion som røgelsespinden, men anvendes langt mere begrænset og mere målrettet til specifikke højtider.

Som røgelsespindende kommer det, der på engelsk hedder josspaper, efter det latinske ”deus” Gud, fra den kinesiske kultur. Omtales også som ”spøgelsespenge” eller ”åndernes penge”. På dansk vil vi bruge udtrykket votivpapir fra det latinske ”votum” som betyder løfte, papiret kan ses som en løftegave eller mindegave, formidler et løfte eller ønske efter et levet liv.

Fremstillet i bambus- eller rispapir og i sin oprindelige udgave dekoreret med stempler, segl, skrifttegn, papir i kontrastfarver og har til formål at imitere og være symbol for værdier.

Anvendes på de store symbolfyldte mindedage, på buddhistiske mærke- og højtidsdage, i forbindelse med det vietnamesiske nytår, ved begravelser, på mindedage for afdøde, på den første og den femtende dag i måneden ifølge månekalenderen og lignende.

Formålet er, som med røgelsespinden, at være bindeleddet mellem det nutidige liv og livet efter livet, til afdøde familiemedlemmer eller andre personer. Endnu et smukt eksempel på hvordan vietnameserne viser respekt for og omsorg for familiemedlemmer, selv ind i døden. Tiden går, men respekten består.

Oprindelsen i Kina er ukendt, fra det første Qin-dynasti eller måske før, nogle historikere mener, traditionen stammer fra tiden, hvor man begravede værdier sammen med højtstående personer. Over tid ændredes traditionen og bliver til farverigt papir som symbol på værdierne og man begynder at brænde papiret. Hvornår traditionen kommer til Vietnam, er lige så uvis som votivpapirets oprindelse, men på et eller andet tidspunkt under den kinesiske dominans mellem 111 f.v.t og 939 e.v.t.

Rækkefølgen tingene sker i, er fastlagte, hvor mad og drikke indledningsvis sættes frem på en bakke eller et bord, røgelsespinde tændes og votivpapiret brændes og først her efter indtages mad og drikke.

Foldede papirer skal foldes efter et bestemt mønster og mange anser det for en ære, at være den der folder, mener det betyder lykke og held for pågældende. Mange papirer og figurer købes nu helt færdige og klar til afbrænding.

Det første papir tændes med tændstik eller lighter og de efterfølgende stykker papir eller figurer ved hjælp af ilden. Mange har en større eller mindre beholder til at brænde papiret i og ved templer ser man små bygninger opført til formålet, uanset hvad, er det afgørende at papiret brænder helt op og bliver til aske.

”The Times They Are A-Changing.” sang Bob Dylan, sådan er det også med votivpapiret. De mindre traditionelle stykker papir er blevet til store figurer af personer, heste, elefanter og både. Moderne elementer har sneget sig ind i den årtusinde gamle tradition, figurer af biler, motorcykler, computere, telefoner, dollarsedler er blevet lige så almindelige at brænde.

Forbruget er også i forandring, myndigheders begrænsning pga. af spørgsmålene om forurening og ressourcespild af svimlende mængder af papir. Kombineret med yngre generationers mindre brug af tidligere traditioner og en anden økonomisk bevidsthed som forbruger gør også sit.

Familievirksomheder og specialiserede landsbyer findes stadig og er en unik måde at få et indblik i den årtusinde gamle spirituelle tradition, men også her mærker man at Vietnam, vietnameserne og traditionelle adfærdsmønstre er ”A-Changing.”

Votivpapirets tid er ved at brænde ud.