Konisk og ikonisk hat

Som de to klassiske beklædninger ao dai og ao ba ba har den klassiske koniske hat non la også sin smukke fortælling og mytologi.

”Regnen stod ned i mængder som en vertikal tsunami af uendeligt vand, som om en uudtømmelig kilde gemte sig i de mørke lavthængende skyer. Det blev ved, dage blev til uger, regnvandet oversvømmede landsbyer, hjem og marker. Som et stykke blå himmel dukkede hun pludselig op den yndefulde gudinde. På hovedet bar hun en gigantisk hat lavet af fire blade hæftet til en ramme af bambuspinde. Med den magi som mytologiske skikkelser nu engang besidder, samlede hun, som en beskyttende moder, folk under hatten og fordrev de mørke regnfulde skyer. Liv og hverdag vendte tilbage og folk drog igen ud i markerne. Gudinden drog med og fortalte dem, hvordan man dyrker ris i vand. En dag de lyttede til hendes beroligende stemme, faldt de i søvn og da de igen vågnede, var gudinden forsvundet for altid. For at ære og hylde hende byggede de et tempel og fremstillede hatte magen til den, hun havde beskyttet dem med. Siden den dag, for længe siden, har folk af alle klasser og køn beskyttet sig med en non la hat.

De første kendte billeder af en vietnamesisk konisk non la ”bladhat” ses indgraveret på en Ngoc Lu bronzetromme og Dao Thich bronzekrukke dateret ca 2500-3000 f.v.t. Hatten har fra tidernes morgen optrådt i utallige forskellige sammenhænge, i hverdagslivet, folkelige fortællinger, kunst og litteratur

Hatten varierer i både anvendelse og udformning, alt efter hvor man er i landet, udtrykker det enkelte områdes karakteristika. Ud over at beskytte mod sol og regn, ses den også brugt som vifte i varmen, som en mindre kurv til at samle varer i på markedet og mange påstår, de har set unge holde den op for at skjule deres kys.

Forskellige typer blade kan anvendes til ”bladhatten”, mest anvendt er palmebladet, men også bambus og kokosnødblade ses anvendt. Grønne palmeblade tørres i solen og skifter, som en kamæleon, farve fra grøn til gul under tørreprocessen, stryges helt glatte inden de bliver syet på hattens koniske ramme. Strygning af bladene er en ekspertise i sig selv, hvor både for lidt og for meget varme kan ødelægge bladene. Rammen er stort set altid lavet af tynde bambuspinde som samles i cirkler i forskellige diametre, 16 ringe er det ideelle antal. Bladene, typisk 24-25 stk. sys omhyggeligt på rammen i flere lag. Det kan umiddelbart se simpelt ud, men kræver kompetent håndværkskunnen og erfaring, for at hatten efterfølgende kan holde til skiftende vejrlig.

Autentiske kvalitetshatte syes stadig i landsbyer, som har specialiseret sig i fremstillingen, hvor færdigheder overleveres fra generation til generation. Non la fra Chuong Village sydvest for Hanoi og non bai tho ”poesihat” fra landsbyer som Dong Di, Da Le og Phu Cam ved den gamle kongeby Hue i Midtvietnam er klassikere. Hatte fra området ved Hue afviger fra andre, ved at man broderer, maler og skriver mellem hattens to lag, tekst og billeder bliver på smukkeste vis synlige når sollyset falder på dem.

Kropsbeklædning og hovedbeklædning som ao dai, ao ba ba, khan ran og non la er smukke og praktiske på hver deres måde. Fysisk og symbolsk smukke fortællere om Vietnam, vietnameserne, deres kultur og historie. Bogstavelig talt iklæder de sig, uden at blive sentimentalt nostalgiske, stoltheden og respekten for deres deres rødder som mennesker og nation. Derfor bruger de dem, på trods af overvældende påvirkning fra den globale verden omkring dem.

Vietnams kultur og historie er at sammen som et puslespil, store brikker, små brikker, brikker med og uden farve. Alle har en betydning, alle er med til at skabe helheden på hver deres måde.

En rejse i Vietnam er som at lægge et smukt og farverigt puslespil. En af brikkerne er vietnamesernes beklædning.