top of page

Kystbyen Phan Thiet

  • Writer: Torben Folkmann
    Torben Folkmann
  • Mar 23, 2021
  • 2 min read

Havnebyen Phan Thiet er smukt beliggende ud til det Sydkinesiske Hav, lidt mindre end 4 timers kørsel lidt nordøst for Saigon. Mest kendt for sine utallige hoteller, resorts og hvide sandstrande i distriktet Mui Ne lidt nord for byen, men burde være mindst lige så kendt for sit mangfoldige lokale liv inde i selve byen.


Byens navn har to mulige oprindelser, begge fra tiden med Champariget som kaldte en mindre landsby i området for ”Hamu Lithit - landsbyen i marken ved havet”. Da vietnamesere kommer til magten, havde de allerede omdøbt andre Champabyer og i de nye navne, indgik ordet Phan og så bliver ”Lithit” over tid til Thiet, - altså Phan Thiet. Den anden mulighed er knyttet til en Champa-prins og militærleder ved navn Po Tit. Vietnameserne opkalder hans lille befæstning efter ham og det bliver ifølge overleveringen til Phan Thiet.


I nyere er forvirringen mildest talt stadig udtalt, når snakken går om Phan Thiet. Så en start på fortællingen om Phan Thiet er at få afskaffet forvirringen.


Phan Thiet har, under forskellige vilkår, været den administrative hovedby i provinsen Binh Thuan nord-øst for Saigon siden oktober 1898, inddelt i 18 distrikter kaldet ward, hvor af 14 er bydistrikter og 4 er perifære distrikter.


Mui Ne er et af 14 wards og beliggende mellem centrum af Phan Thiet og Mui Ne er Phu Thuy, Phu Hai og Ham Tien ward og det er groft sagt i de tre distrikter Phu Hai, Ham Tien og Mui Ne, man opholder sig som besøgende turist i byen, det er her størsteparten af hoteller og resorts er beliggende.


24-10-1995 siges at være Phan Thiets ”fødselsdag” i nyere tid. En solformørkelse på dagen fik tusinder til at strømme til strandene nord for byen for at se og opleve naturfænomenet, samtidig fik de øjnene op for områdets strande og natur. Siden har investorer, lokale myndigheder og lokale og internationale hotelbrands ikke set sig tilbage, mængder af hoteller og resorts er opført over en flere kilometer lang strækning.


De mange wards har hver deres særpræg og lokale identitet, fire lokale wards centralt i centrum omkring floden Ca Ty, skiller sig ud med lokale attraktioner, lokalt liv, stemning og atmosfære. På trods af nærheden til turismen i Phu Hai, Ham Tien og Mui Ne, har resten af byen relativ upåvirket bevaret sig selv. De få større hoteller ved vandet inde i selve byen er målrettet vietnamesisk-asiatisk publikum, restauranter er lokale og specifikke souvenirbutikker ikke eksisterende. Bybilledet er kun begrænset præget af udlændinge, byen er primært til for dens borgere.


Den 65 km lange flod Ca Ty flyder ind i byen fra sit udspring i de kuperede områder sydvest for byen og både deler og samler den med sine tre broer inde i centrum af selve Phan Thiet. Skaber en naturlig havn for mængder af byens store fiskeriflåde, især omring flodmundingen, hvor fiskemarkedet og moler som tager mod nattens fangster ligger.


Comments


Commenting on this post isn't available anymore. Contact the site owner for more info.
  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
bottom of page