Kæret barn har mange navne

Vietnamesiske personnavne er smukke, når de bliver udtalt, poetiske i deres forklaring og fascinerende i deres måde at anvise til forståelse af den vietnamesiske familiekultur.

Navne er for vietnameserne ikke kun navne, men fulde af betydning, symbolik og spirituel værdi, historiefortællere om både familien og landet og givet til det enkelte individ med ønsker og håb for livet. De har simpelthen både en umiddelbar konkret betydning, men også en betydning som stikker dybt i navngivningens rødder. Det er ikke ualmindeligt at når vietnamesere præsenterer sig, så fortæller de også hvad navnet betyder.

”Vietnamese names mean something and have a meaning behind them.”

Michael David Kemp, english teacher.

Vietnamesernes navne består af to til fire en-stavelser, ja sågar fem en-stavelser, men er oftest tredelte og bagvendte i forhold til den måde vi siger navne. Først familienavnet efterfulgt af mellemnavnet og så til sidst fornavnet. Er, som det vietnamesiske sprog, tonale navne, altså de navne der umiddelbart staves og ser ud til at være fuldstændig identiske, hvis de diakritiske tegn er udeladt, ja de er forskellige alt efter tonen eller tonerne de udtales med.

Det første navn, kaldenavnet, kan være kønsneutralt og bruges af begge køn. Ofte er der dog en skelnen mellem dreng og pige, hvor drengenavne typisk vil fortælle om personlige styrker og kvaliteter og pigenavne fortælle om skønhed og smukke ting. Andre muligheder er navnet på det år, man er født i ifølge zodiac`en, f. eks bøffel eller tiger, eller navnet på en af årstidernes sæsoner, naturfænomener som hav, flod og bjerg etc.

Mellemnavne er altså almindelige, også selv om de ofte udelades, og kan have vidt forskellige baggrunde. Før i tiden var der ikke den store variation, de to mellemnavne ”Van” og ”Thi”, var tidligere almindeligt brugt og anvendes stadig i et vist omfang for at fortælle om barnets køn. ”Van” fortæller det er en dreng og ”Thi” at det er en pige. Tog udgangspunkt i traditionen med at piger skulle tage sig af husholdning og drenge studere. Der kan være familietraditioner vedr. navne, eller der kan være ønsker fra forældrene eller lign, eksempelvis er der stadig familier, som bruger et mellemnavn, som fortæller hvilken generation den enkelte tilhører, søskende i familien vil derfor have samme mellemnavn.

Efternavnet får man efter sin far. I det traditionelle vietnamesiske ægteskab beholder kvinden sit familienavn og et barn vil aldrig få et af sine forældres eller forfædres fulde navne. Det anslås at der er ca. 100 vietnamesiske familienavne i brug, hvor nogle de mest anvendte er Nguyen, Le og Tran, hentet og brugt fra Vietnams tidligere store konge- og kejserfamilier.

Efter fødslen, inden for den første måned, udfylder forældrene et officielt dokument til myndighederne med barnets navn og det lille nye familiemedlem bliver skrevet ind familiebogen kaldet ”ho khau”, betyder ”husstandsmedlem” som omhandler alle i husstanden.

”Ho Khau” er ikke længer i officielt brug efter 2017, men anvendes stadig, sådan har det været lige siden 1960erne og vil sikkert fortsætte et stykke tid endnu. Har siden de første dage været brugt til at være ”den røde tråd” i de store administrative forhold, som at registrere at man er legalt bosat i Vietnam, hvor folk bor, køb af bolig, om de flytter og tidligere brugt i landområder til kontrol af til- og fraflytning til byerne. I de mere detaljerede og personlige forhold til at udfylde fødselscertifikat/navneformular, køn, registrere dødsfald, indmeldelse i skole, indgåelse af ægteskab, give adgang til sociale ydelser etc. I de første år efter 2. Indokinakrig blev bogen også brugt til fordeling af fødevarer og job.

”Ho khau” var/er sammen med det personlige identitetskort det mest betydningsfulde id-papirer. Var/er, fordi begge dokumenter er i forandring og udfasning.

Det gamle identitetskortet erstattes nu af et digitalt 12-cifret Nationalt Nummer NI, i første omgang som et pilotprojekt i udvalgte byer og provinser i hele landet. Det nye kort vil blandt andet indeholde informationer om navn, fødselsdag- og sted, fingeraftryk, ægteskabeligt status og børn, adresse/adresser, om man har været lovbryder etc. Altså mange af de samme oplysninger som tidligere registreret i familiebog og på id-kort, men nu i digital form for at spare penge, tid og bureaukratiske procedurer.

Kilde: Vietnamlawmagazine.vn

”Titler” og anseelse, eller slægtskab navn, anvendes ofte, ikke fra erhvervslivets hierarki og status, men den enkeltes status i familien: Far eller mor, onkel, tante, bedstemor eller bedstefar, søster eller bror etc. Hvis ung tiltaler ældre, så er tiltalen forskellig, alt efter om det er til en mand eller kvinde, samme gør sig gældende, hvis personer af samme alder tiltaler hinanden. Numre eller tal var tidligere almindeligt brugt om den enkeltes placering i børneflokken. Altså ”søster nummer et” eller ”broder nummer tre” f. eks.

Som besøgende tiltaler man i uformelle samtaler kun med fornavnet og i formelle samtaler med Mr. eller Mrs. efterfulgt af fornavnet. I meget formelle samtaler benytter man Ong eller Ba og evt. titel hvis pågældende f. eks er højtstående embedsmand eller højtstående militærperson. Som besøgende er det afgørende at en persons navn aldrig må blive udtalt vredt.

”Our name is given to us by our parents so we have to take pride in it, not foreign names like Peter or Mary:”

Citat: Nguyen van Hieu, deputy director HCM education department i Tuoi Tre.

Den vestlige verdens påvirkning har også sneget sig ind i den vietnamesiske navngivning, der ses forældre som anvender vestlige navne sammen med vietnamesiske, det kan b.la. være i ægteskaber hvor den en part er udlænding. Vestlige navne ses også brugt som et ”ekstra” uofficielt kælenavn blandt unge og hos ansatte i brancher, hvor de møder mange udlændinge.

”You cannot make Vietnam and vietnamese people become western.”

Veronnica Nagathota