Rejsen på skinner

Det er hverken Orientekspressen eller Den Transibiriske Jernbanes luksuøse jernbanevogne, som servicerer Vietnams togstrækninger. Heldigvis da er det helt andre værdier som er på spil, uanset om man går all in og tager hele strækningen fra Hanoi til Saigon, eller blot en af de kortere strækninger som f.eks. fra Saigon til kystbyen Phan Thiet.

Det er med banegårde som med trafik, de har også deres rushhour, hvor trafikken af mennesker og toge er intens og oplevelsesorienteret, det ultimative tidspunkt for banegårdene i Vietnam er tidlig morgen og tidlig aften. Kombinationen af morgenstemning og morgenlys har den samme magi som aftenstemning og aftenlys og er på mange måder med til at lægge flere dimensioner ind i oplevelsen. påvirker både mennesker og aktiviteter.

Stationerne, store som små, er en verden i sig selv med deres helt eget liv og døgnrytme. Afrejse- og ankomsttidspunkter i Vietnam er markant anderledes end i den vestlige verden, sidst på natten eller meget tidligt om morgenen er på det nærmeste normen og helt almindeligt for vietnameserne, deres dag starter i forvejen tidligt. Al, næsten al, basal service omkring banegårdene er klar til service, taxaer venter på at kapre kunder, gadekøkkenernes dampe og lamper tiltrækker sultne maver i samme mængde, som blomster tiltrækker bier.

Der er ingen nåde, vil man med, så kræver det specifik pladsbillet til hver eneste strækning, ikke noget med at købe en åben billet og satse på at der er en plads, uanset om man skal sidde eller ligge ned. Og så kommer man altså i god tid, ikke noget med at komme løbende på perronen i sidste sekund, man er simpelthen på sin plads i god tid!

Den ultimative oplevelse er at tage hele strækningen, kaldet The Reunification Express eller Line, fra hovedstaden Hanoi i nord til metropolen Saigon i syd. Sådan ca. 30-35 timer tager det at køre den 1726 km lange strækning, alt efter hvilken afgang man vælger og omfanget af forsinkelser undervejs, så gør det evt. klogt og del turen op i flere større og mindre oplevelser undervejs. Kør om natten og spar hotellet, oplev at både land og tog går i seng og står op igen, stå af og oplev, stig på og kør og oplev videre i både tog og på kommende stationer og destinationer. Find et tempo som toget, oplev langsomt og roligt og kom tæt på lokallivet, nyd landskab og kyststrækninger, byer og landsbyer, rismarker, skove, floder og søer, flittige vietnamesere, store og små seværdigheder.

Oplevelserne starter allerede på banegården som en oplevelse i sig selv, så mød i god tid og deltag i aktiviteterne inden togets afgang. Iagttag mennesker med deres mængder af oppakning, biler og motobikes, enlige, par og familier, ældre, unge og børn, som tager afsted og ankommer. Oplev stemninger og atmosfære, skabt af rejseforventningernes livlig snakken og handlen, lyt til uforståelige informationer og annonceringer i højtalere. Spis lokalt på et af gadekøkkenerne omkring banegården eller få blot en cap he eller en sprød banh mi med på rejsen fra en af de firhjulede mobile madboder. Gør som vietnameserne og rejs som vietnameserne.

Personalesituationen er noget anderledes end i Danmark, en serviceperson i hver vogn er ikke ualmindeligt, samt et ukendt antal i lokomotiv og en hær af sælgere med små tætpakkede kaffe- og madvogne. Kabinerne er til fire eller seks personer og i forbindelse med højtider ofte flere, billettypen afgør det, så falder man for fristelsen og investerer i en privat kabine, ja så investerer man også i færre oplevelser. Togrejsen er en fællesskabsoplevelse, er at rejse og opleve sammen med andre hvor man rejser, bor, spiser, taler og oplever sammen, i den tid turen nu en gang tager, hvor man i den grad får ekstra lokale dimensioner undervejs og især en oplevelse for livet.

Toiletter og håndvaske på gangen, dyne og hovedpude i kabinen som suppleres med luksus elstik og sengelampe og evt. en lille bakke med en flaske vand, vådserviet og et stykke frugt hvis man flotter sig med en dyr billet. Det er ikke som ”hjemme”, skal vel heller ikke være det, så var der ingen grund til at rejse ud i verden.

Det er ikke høns, der galer tidlig morgen i toget, men kan godt være det! Mest af alt er det gjaldende råb om kaffe fra personalet, som ihærdigt skubber og trækker de små salgsvogne, der varsler, at en ny dag tager sin begyndelse. Også i toget er døgnrytmen vietnamesisk, så stå tidligt op og se og oplev Vietnam vågne fra vindue i kabine og gang, medens toget snor sig igennem landsbyer, landskaber og landbrug.

God timing er ankomst tidligt om morgenen eller først på dagen, som giver tid til indkvartering og oplevelser. Her bør man også gå all in og altså ikke kun på selve togturen, spis morgenmad på et lokalt spisested, spis morgenmad som de lokale, hver by har sine klassikere, der bør smages. Bo på lokale overnatningssteder som mindre lokale minihoteller eller allerhelst nha nghi som er det tætteste man kommer b&b i Vietnam, bare uden morgenmad.

Så bliver togturen til meget end en transport, men også en kultur tur.

”Trains are wonderful. To travel by train is to see nature and human beings, towns and churches and rivers, in fact, to see life.”

Agatha Christie.