Saigon Banegård

Den ligger der, som rosinen i pølseenden, den sidste station på den nord-sydgående jernbanelinje stadig kendt som Reunification Line der snor sig 1726 km. ned igennem det s-formede land. Saigon Station hedder den og endnu en gang har franskmændene haft en finger med i spillet og endnu en gang, ser vi at byens gamle navn hænger på og hverken bliver glemt eller opgiver kampen.

Stationen har haft tre beliggenheder i tidens løb. Den første banegård fra 1885 lå ved Saigon-floden, på det der nu er Ham Nghi Street, men blev i forbindelse med strækningens udvidelse i 1915, flyttet til der hvor 23-9 Park nu ligger i Distrikt 1. Den oprindelige station på nuværende placering var blot til opbevaring af bagage og forsendelse af varer, det lavede franskmændene om på i løbet af 1930erne, så stedet blev til en reel banegård og en del af Hanoi-Saigon Railway.

Nutidens bygning i Distrikt 3 og relativ tæt på Saigons centrum, er moderne arkitektur opført i 1983 og et fint udgangspunkt for en oplevelsestur langs de 14 km. jernbaneskinner, som løber inde i selve metropolen. Bygningen er på kanten til kedelig, det er fuldstændig ligegyldigt, omgivelserne og aktiviteterne er af ypperste karat, hvis man er til lokale oplevelser og det er primært dem vi kommer der for. De 14 km. jernbaneskinner inde i selve byen passerer igennem Distrikt 3 og distrikterne Phu Nuan, Go Vap, Binh Than og Thu Duc, inden strækningen rækker ind i provinsen Binh Duong ifølge Saigon Railway Transport.

Toge afgår dagligt til hovedstaden Hanoi, Nha Trang, Hue og Da Nang, samt til kystbyen Phan Thiet som ikke er beliggende på selve hovedlinjen. Det er med banegårde som med trafikken på vejene, de har også deres rushhour hvor trafikken af mennesker og toge er intens. Det ultimative tidspunkt for banegårdene er tidlig morgen og aften. Kombinationen af morgenstemning og morgenlys har den samme magi som aftenstemning og aftenlys, er på mange måder med til at lægge en anden dimension ind i oplevelsen.

Man kan vælge at besøge stationen og opleve mennesker, biler, motobikes, gående, toge der ankommer og afgår, opleve atmosfære, rejseforventninger, snakken og forventningsfuld rejsepludren, duften af caphe, banh mi og pho, annonceringer og informationer i højtalere. Det er altid godt og klogt at følge lokale råd, så find den lille gade, eller gyde om man, vil Hem Le Van Sy, som jernbanen løber igennem. Placeret mellem Truong Sa Street og Le Van Sy Street er der kontant afregning i små lokale cafeer med ubetalelig udsigt til skinner og toge. Kend køreplanen og vær på plads i en af cafeerne når togene forlader Ga Sai Gon, som banegården hedder på vietnamesisk.

Kom også i god tid, hvis planen er afrejse med et af togene, oplev og nyd fuldstændig de samme aktiviteter. Det er ubetinget smartest at have købt billet på forhånd, men billetsalget på banegården er velfungerende og personalets forståelse af engelsk, er oftest helt ok. Det er øvrige faciliteter også, om end de få butikker og spisesteder er lukket ved de tidlige afgange, det lever de omkringliggende små spisesteder, gadekøkkener og gadehandlende – og vi andre - til gengæld højt på.