Spisepinde

“Stå på pinde for” forklares ifølge sprogkyndige med ”opvarte og opfylde ethvert ønske eller krav.” Det gør de mildest talt, når sult og længsel efter et måltid melder sig, så er det pindene, man griber ud efter i Vietnam og resten af store dele af Øst- og Sydøstasien.

På engelsk hedder de ”chopstick”, altså chop og stick sat sammen og stammer sandsynligvis fra kinesisk pidgin engelsk. Hvor ”chop chop” oversættes til hurtigt, chopstick kan altså betyde ”hurtige pinde” og muligvis opstået da udlændinge ser lokale spise med pindene. Ordet ”chopstick” ses første gang på skrift i 1699 i bogen Voyages and Descriptions af den opdagelsesrejsende William Dampier.

Spisepindene er Øst- og Sydøstasiens kniv og gaffel og vurderes at have været i brug i tæt på 3000 år, oprindeligt lavet i let forgængelige materialer som bambus og træ, er deres historie sikkert længere, de konkrete vidnesbyrd er blot forsvundet. De tidligste kendte er 6 spisepinde i bronze fundet i den historiske kinesiske by Yin i Henan provinsen og er fra ca. 1200 år f. v. t.

Utallige andre materialer har i tidens løb været anvendt til spisepinde: Ben, elfenben, sølv, guld, bronze, messing og var oprindeligt hæftet til hinanden med en lille kæde eller lign. i den ende hvor man holder fast om pindene, først omkring år 1000 bliver de endegyldigt skilt fra hinanden.

Kom til Vietnam fra Kina, hvor de første, ifølge nogle historikere, måske var i brug for ca. 5000 år siden, ikke ved spisebordet, men i køkkenet og med et noget andet udseende end det nuværende. Spisepindene blev oprindeligt kun anvendt som køkkenredskab og ikke som spiseredskab, fordi de risikofrit kunne bruges i større gryder og pander og stikkes ned i varmt vand og olie.

Confucius havde også indflydelse på spisepindenes udbredelse og indtog på spisebordet, fordi han som vegetar mente, at spidse genstande som knive ikke hørte til på et spisebord. De kunne give minder om arbejdet i slagtehusene og måske derfor kinesiske spisepinde ikke har en spids ende.

”Den hæderlige mand holder sig fra slagtehus og køkken og tillader ikke knive på sit bord”. Confucius

De tidligste Europæiske beskrivelser af spisepindene er i bogen Suma Oriental af portugiseren Tome Pires som i 1515 skrev:

”De spiser med to pinde af en fajanceskål holdt til munden med venstre hånd”

I Vietnam anvendes forskellige materialer til fremstilling af pindene, i Nordvietnam er spisepinde traditionelt lavet af bambus, hvor de sydvietnamesiske traditionelt er lavet af kokosnød, begge enkle og traditionelle materiale. På samme måde beskrives spisepindenes etikette og udformning i Vietnam også som mere enkel end i andre asiatiske lande.

Spisepinde er altså forskellige, som de mennesker som bruger dem, som de lande og kulturer de bliver anvendt i, både i fremstilling, udformning og brug:

Kina: Omtales som spisepindenes barndomsland fordi stort set alle andre er udformet fra den kinesiske model. Kinesiske spisepinde er tykke, flade eller runde og ender i en flad spids og samtidig de længste.

Korea: Lange, flade og lavet i metal, ofte dekoreret ved grebet og ru i den tynde ende Ledsages stort set altid af en ske. Sølv har været en tradition, fordi man mente sølvet ville skifte farve under påvirkning af gift, så var man advaret.

Japan: Forskellige spisepinde til forskellige formål. En type til at spise med, en type til at tage maden fra skåle og fade, en type til madlavning. Japanske spisepinde, ofte farverige, er spidse i den ende man tager maden med, stammer fra traditionen med at spise fisk, spidsen bruges til at fjerne fiskeben. Kvinder og børns spisepinde er kortere end mænds, af den simple grund hænder er forskellige.

Spisepindenes etikette er også betinget af hvilket land og hvilken kultur man anvender dem i, der kan være både store og små forskelle, men lidt fælles regler for anvendelse kan godt se sådan her ud:

*Tør pindene af med serviet eller lign. inden brug.

* Placer aldrig spisepindene lodret i maden, det minder om røgelsespindene ved

begravelser.

* Læg ikke spisepindene direkte på bordet, placer dem ved siden af hinanden oven på

skål eller placer dem på den lille holder og aldrig krydsede.

* Hold ikke spisepindene i munden når du modtager skål eller fad fra andre, eller

rækker videre.

* Peg ikke på nogen eller noget med spisepindene.

* Brug ikke spisepindene til at skubbe eller flytte fade og skåle rundt på bordet.

* Leg ikke med spisepindene, vink ikke i luften med dem, slå ikke på skåle og fade

med dem.

* Stik ikke i maden med spisepindene og slik ikke på dem.

* Brug ikke spisepindene til at spise direkte fra serveringsfade og skåle, eller sortere i maden på fade

og i skåle. Anbring altid maden i egen skål før spisning.

* Brug altid spisepindene sammen, aldrig en ad gangen.

* Brug altid ens spisepinde, længde, type etc. fordi det refererer til at traditionelle kister var lavet af uens tre lange og to korte planker.