Øjne på vandet

Vietnam er et ”vandland” med flere tusind kilometer lang kystlinje, tusinder af kilometer af floder og ikke mindst svimlende mængder af kanaler, mindre vandløb, søer og to store floddeltaer. På det nærmeste som tatoveret med netop vandløb og vådområder af snart sagt alle slags. Vand er en del af landets mytologiske skabelsesberetning, har været og er stadig en afgørende faktor i landets fortsatte udvikling.

Både er ikke kun en båd i Vietnam, de er for tusinder også et hjem igennem hele livet, for mange både barndomshjem, hjem og arbejdsplads, fungerer som engros- og dagligvare butik og i fælles flok som flydende markeder, flydende restauranter og cafeer, Er vandvejenes motobike, by- og turistbus, taxa, varebil og containertruck, flydende hotel, flytter mennesker, dyr og varer til og fra nær og fjern.

I Viet Nam er båden også et kulturfænomen nært knyttet til traditioner og igennem ritualer forbundet med floder, søer, havet og mennesket. Især bådens øjne malet på begge sider af bådens stævn spiller en hovedrolle i bådens og vietnamesernes spirituelle liv.

De første konkrete beskrivelser af øjne malet på både ses på en Dao Thinh lerkrukke hvor der på et fartøj fra Dong Son folket, ses stort rundt øje med en sort pupil. Dong Son folket var også kendt for at tatovere kroppen for at skræmme havuhyrer i vandet væk, havuhyrer som både kan have været spirituelle, men også helt banalt krokodiller, slanger og andre dyr og fisk i havet som kan gøre mennesket fortræd. I mytologien er det den første af de atten berømte Hung-konger, som starter traditionen med tatoveringer på kroppen og øjne på bådenes stævn. Han så simpelt hen for mange af sine fiskere gå tabt til krokodiller og mente altså at de to tiltag, kunne forhindre det. Uanset hvad praktiseres den mere end to tusinde år gamle traditionen heldigvis stadig væk

Andre fortællinger siger, at fiskerne ganske enkelt betragter deres båd som en fisk og derfor skal have øjne, for at kunne se andre havuhyrer i vandet. I nogle overleveringer omtaler folk fra vandfyldte regioner ligefrem deres både som "spirituelle dyr", med en sjæl og derfor mener at bådene, ligesom mennesker, skal have øjne at se med.

Bådens øjne er forskellige, alt efter hvor man befinder sig i Viet Nam. Selv om de umiddelbart ser relativ ens ud med en ret fælles struktur, er der forskelle især i detaljen, som store og små øjne med store og små pupiller, runde øjne og lange øjne, lange pupiller, smalle pupiller. I Viet Nam males øjnene udelukkende i bådens stævn med et øje på hver side af skibet og malingen finder først sted, når skibet er bygget færdigt. Bådebyggeren gennemfører efterfølgende en "øjenåbnerceremoni", hvor den kommende ejer af båden ofrer forskellige ting som rejer, svinekød, blomster og æg fra ænder. Ofringerne skal naturligvis sikre båd og besætning en tryg og sikker sejlads og øjnene altså holde øje med farerne i vandet.

Kilde: Nguyen Thanh Loi, National College of Education & Vietnam Heritage.

Det er ikke kun de smukke øjne, som holder øje med de sejlende, det gør en kvinde også. Havets Gudinde Thien Hau hedder hun den smukke mytologiske kvindeskikkelse, som omsorgsfuldt holder øje med og beskytter fiskere, sømænd og andet godtfolk, som færdes på og rejser over have og oceaner.

Myten om hende tager sit dramatiske udgangspunkt i en ung kvinde som efter utallige overleveringer, skulle have levet sit, mildest talt, bemærkelsesværdige liv i Fuijan i Kina hvor hun redder familiemedlemmer fra druknedøden på havet. Kvinder er berømmede for deres evne til at multitaske, men at holde et skarpt øje på alverdens oceaner er trods alt noget af en opgave. Så i templerne hvor man kan komme og tilbede hende og få hjælp, er hun ledsaget af sine to hjælpere: den røde "Tusind Mil Øje" og den grønne "Øret med Vinden", som kan se og høre uendeligt, for at finde de der er i havsnød.

"Øjnene er sjælens spejl" siger et ordsprog. Vil man forstå vietnameserne, er man bogstaveligt talt nødt til at forstå deres "sjæl", fordi spirituelle værdier er flettet ind i stort set alt, de foretager sig hver evige eneste dag også i hverdagens aktiviteter.

I mine øjne nogle af de smukkeste oplevelser man kan få i Viet Nam.